Europa-Kommissionen har idømt Google en bøde på 2,42 milliarder euro for at have overtrådt EU’s konkurrenceregler. Google har misbrugt sin markedsdominans som søgemaskine ved at give et andet Google-produkt, deres indkøbssammenligningstjeneste, en ulovlig fordel.

Virksomheden skal nu stoppe adfærden inden for 90 dage eller blive idømt bøder på op til 5% af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan for Alphabet, Googles moderselskab.

Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrencepolitik, sagde: “Google har skabt mange innovative produkter og tjenester, som har ændret vores liv. Det er en god ting. Men Googles strategi for sin indkøbssammenligningstjeneste var ikke kun at tiltrække kunder ved at gøre sit produkt bedre end konkurrenternes. I stedet misbrugte Google sin markedsdominans som søgemaskine ved at promovere sin egen sammenligningstjeneste i sine søgeresultater og nedprioritere konkurrenternes.

Det, Google har gjort, er ulovligt ifølge EU’s antitrustregler. Det fratog andre virksomheder muligheden for fair konkurrence og innovation. Og vigtigst af alt har det frataget de europæiske forbrugere et reelt udvalg af tjenester og de fulde fordele ved innovation.

Googles flagskibsprodukt er Googles søgemaskine, som leverer søgeresultater til forbrugere, der betaler for tjenesten med deres data. Næsten 90% af Googles indtægter kommer fra annoncer, der vises til forbrugerne som svar på en søgeforespørgsel.

I 2004 gik Google ind på det separate marked for sammenlignende shopping i Europa med et produkt, der oprindeligt hed “Froogle”, blev omdøbt til “Google Product Search” i 2008 og siden 2013 har heddet “Google Shopping”. Det giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter og priser online og finde tilbud fra onlineforhandlere af alle slags, herunder onlinebutikker fra producenter, platforme (såsom Amazon og eBay) og andre forhandlere.

Da Google gik ind på markedet for sammenlignende shopping med Froogle, var der allerede en række etablerede udbydere. Moderne beviser fra Google viser, at virksomheden var klar over, at Froogles markedsresultater var relativt dårlige (et internt dokument fra 2006 siger: “Froogle virker bare ikke”).

Comparison shopping-tjenester er i høj grad afhængige af trafik for at være konkurrencedygtige. Mere trafik fører til flere klik og genererer salg. Derudover tiltrækker mere trafik også flere detailhandlere, der ønsker at liste deres produkter på en sammenligningstjeneste. I betragtning af Googles dominans inden for generelle internetsøgninger er deres søgemaskine en vigtig kilde til trafik for sammenligningstjenester.

Fra 2008 begyndte Google en grundlæggende ændring af strategien på de europæiske markeder for at fremme sin sammenligningstjeneste. Denne strategi var baseret på Googles dominans inden for generelle internetsøgninger og ikke på præstationskonkurrence på markederne for sammenligningsshopping:

Google har systematisk placeret sin egen comparison shopping-tjeneste i en fremtrædende position: Når en forbruger indtaster en søgeforespørgsel i Googles søgemaskine, som Googles sammenligningstjeneste ønsker at vise resultater for, bliver disse vist øverst eller næsten øverst i søgeresultaterne.

Google har nedprioriteret konkurrerende shopping-sammenligningstjenester i sine søgeresultater: Konkurrerende sammenligningsshoppingtjenester vises i Googles søgeresultater baseret på Googles generiske søgealgoritmer. Google har inkluderet en række kriterier i disse algoritmer, på baggrund af hvilke konkurrerende sammenligningstjenester nedprioriteres. Det har vist sig, at selv den højest rangerede konkurrerende tjeneste i gennemsnit kun optræder på side fire i Googles søgeresultater, mens andre optræder endnu længere nede. Googles egen sammenligningstjeneste er ikke underlagt Googles generelle søgealgoritmer, herunder sådanne nedgraderinger.

Det betyder, at Googles sammenligningstjeneste er meget mere synlig for forbrugerne i Googles søgeresultater, mens konkurrenternes sammenligningstjenester er meget mindre synlige.

Beviserne viser, at forbrugerne er meget mere tilbøjelige til at klikke på resultater, der er mere synlige, dvs. de resultater, der vises højere oppe i Googles søgeresultater. Selv på en desktop modtager de ti øverst placerede generiske søgeresultater på side 1 tilsammen generelt omkring 95% af alle klik på generiske søgeresultater (hvor det øverste resultat modtager omkring 35% af alle klik). Det første resultat på side 2 i Googles generiske søgeresultater modtager kun omkring 1% af alle klik. Det kan ikke kun forklares med, at det første resultat er mere relevant, da det også er bevist, at hvis man flytter det første resultat til tredjepladsen, reduceres antallet af klik med omkring 50 %. Effekterne er endnu mere udtalte på mobile enheder på grund af den meget mindre skærmstørrelse.

Det betyder, at Google har givet sin egen indkøbssammenligningstjeneste en betydelig fordel i forhold til konkurrenterne ved kun at fremhæve sin egen indkøbssammenligningstjeneste og nedprioritere konkurrenterne.

Googles praksis udgør et misbrug af deres dominerende stilling inden for generel internetsøgning ved at kvæle konkurrencen på markederne for sammenligningstilbud.

En dominerende markedsposition som sådan er ikke ulovlig i henhold til EU’s antitrustregler. Dominerende virksomheder har dog et særligt ansvar for ikke at misbruge deres stærke markedsposition ved at begrænse konkurrencen, hverken på det marked, hvor de har en dominerende stilling, eller på andre markeder.

Dagens beslutning konkluderer, at Google har en dominerende stilling på de generelle internetsøgningsmarkeder i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), dvs. i alle 31 EØS-lande. Den finder, at Google har haft en dominerende stilling på de generelle internetsøgningsmarkeder i alle EØS-lande siden 2008, undtagen i Tjekkiet, hvor beslutningen finder en dominerende stilling siden 2011. Denne vurdering er baseret på det faktum, at Googles søgemaskine har opretholdt meget høje markedsandele i alle EØS-lande, i de fleste tilfælde over 90 %. Det har været tilfældet i hvert fald siden 2008, som er den periode, Kommissionen har analyseret.

Der er også høje adgangsbarrierer på disse markeder, til dels på grund af netværkseffekter: Jo flere forbrugere, der bruger en søgemaskine, jo mere attraktiv bliver den for annoncørerne. Overskuddet kan så bruges til at tiltrække endnu flere forbrugere. På samme måde kan de data, som en søgemaskine indsamler om forbrugerne, bruges til at forbedre resultaterne.
Google har misbrugt denne markedsdominans ved at give sin egen sammenligningstjeneste en ulovlig fordel. Den gav kun sin egen sammenligningstjeneste en fremtrædende placering i søgeresultaterne, mens konkurrerende tjenester blev nedprioriteret. Det tog konkurrencen på de sammenlignende indkøbsmarkeder i opløbet.

Google indførte denne praksis i alle 13 EØS-lande, hvor Google har lanceret sin indkøbssammenligningstjeneste, med start i januar 2008 i Tyskland og Storbritannien. Praksis blev efterfølgende udvidet til Frankrig i oktober 2010, til Italien, Holland og Spanien i maj 2011, til Tjekkiet i februar 2013 og til Østrig, Belgien, Danmark, Norge, Polen og Sverige i november 2013.

Googles ulovlige praksis havde en betydelig indvirkning på konkurrencen mellem Googles egen sammenligningstjeneste og konkurrerende tjenester. De gjorde det muligt for Googles sammenligningstjeneste at tjene store penge på datatrafik på bekostning af konkurrenterne og til skade for de europæiske forbrugere.

I betragtning af Googles dominans inden for generelle internetsøgninger er deres søgemaskine en vigtig kilde til trafik. Som et resultat af Googles ulovlige praksis er trafikken til Googles sammenligningstjeneste steget betydeligt, mens konkurrenterne har lidt betydelige trafiktab over tid.

Shoppingtjenesten øgede sin trafik i Storbritannien med en faktor 45, i Tyskland med en faktor 35, i Frankrig med en faktor 19, i Holland med en faktor 29, i Spanien med en faktor 17 og i Italien med en faktor 14.

Efter Googles nedgraderinger faldt trafikken til konkurrerende sammenligningstjenester markant. For eksempel fandt Kommissionen konkrete beviser på et pludseligt fald i trafikken til visse konkurrerende hjemmesider på 85 % i Storbritannien, op til 92 % i Tyskland og 80 % i Frankrig. Disse pludselige fald kunne heller ikke forklares af andre faktorer. Nogle konkurrenter har tilpasset sig og formået at vinde noget af trafikken tilbage, men aldrig det hele.

Kombineret med Kommissionens andre konklusioner viser dette, at Googles praksis har kvalt konkurrencen på prissammenligningsmarkederne og frataget de europæiske forbrugere reelle valgmuligheder og innovation.

For at nå frem til sin beslutning indsamlede og analyserede Kommissionen en lang række beviser, bl.a:

1) Dokumenter fra både Google og andre markedsdeltagere;

2) meget store mængder reelle data, herunder 5,2 terabyte faktiske søgeresultater fra Google (omkring 1,7 milliarder søgeforespørgsler);

3) Eksperimenter og undersøgelser, der især analyserer effekten af synlighed i søgeresultater på forbrugeradfærd og klikrater;

4) økonomiske data og trafikdata, der viser den kommercielle betydning af synlighed i Googles søgeresultater og virkningen af en nedgradering; og

5) en omfattende markedsundersøgelse af kunder og konkurrenter på de pågældende markeder (Kommissionen sendte spørgeskemaer til flere hundrede virksomheder).

Den bøde på 2.424.495.000 euro, som Kommissionen har pålagt, tager højde for overtrædelsens varighed og alvor. I overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bøder fra 2006 (se pressemeddelelse og MEMO) blev bøden beregnet på grundlag af værdien af Googles indtægter fra prissammenligningstjenesten i de 13 berørte EØS-lande.

Kommissionens beslutning kræver, at Google ophører med sin ulovlige adfærd inden for 90 dage efter vedtagelsen af beslutningen og afstår fra enhver handling, der har samme eller tilsvarende formål eller virkning. Beslutningen opfordrer især Google til at overholde det enkle princip om ligebehandling af konkurrerende prissammenligningstjenester og sin egen tjeneste:

Google skal bruge de samme procedurer og metoder til at placere og vise konkurrerende sammenligningstjenester på Googles søgeresultatsider, som de gør for deres egen sammenligningstjeneste.

Det er udelukkende Googles ansvar at sikre overholdelse, og det er op til Google at forklare, hvordan de har tænkt sig at gøre det. Uanset hvilken mulighed Google vælger, vil Kommissionen nøje overvåge Googles overholdelse af reglerne, og Google er forpligtet til at holde Kommissionen informeret om sine handlinger (i første omgang inden for 60 dage efter beslutningen og derefter med jævne mellemrum).

Hvis Google ikke overholder Kommissionens beslutning, skal de betale op til 5% af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan for Alphabet, Googles moderselskab, for manglende overholdelse. Kommissionen ville være nødt til at afgøre denne manglende overholdelse i en separat beslutning, hvor enhver betaling ville ske med tilbagevirkende kraft til den dato, hvor den manglende overholdelse begyndte.

Endelig står Google også over for civile erstatningssøgsmål, som kan indbringes for domstolene i medlemsstaterne af enhver person eller virksomhed, der er berørt af deres konkurrencebegrænsende adfærd. Det nye EU-direktiv om erstatning for karteldannelse gør det lettere for ofre for konkurrencebegrænsende praksis at få erstatning.