EU's konkurrencebøde til Google: 2,42 mia. €, som du stadig nyder godt af i dag

Google placerede sin egen shopping-sammenligningstjeneste fremtrædende i søgeresultaterne og nedgraderede systematisk konkurrerende prissammenligningstjenester. Afgørelsen omfatter 13 EØS-lande og næsten et årti med denne adfærd.

Det er netop denne afgørelse, der åbnede shopping-auktionen for uafhængige Comparison Shopping Services (CSS'er) – fundamentet for ethvert CSS-partnerprogram, som forhandlere har adgang til i dag.

Kommissær Vestager kalder Googles fremgangsmåde et klart lovbrud

„Google har udviklet mange innovative produkter og tjenester, som har ændret vores liv. Det er en god ting. Men Googles strategi for sin shopping-sammenligningstjeneste bestod ikke i at tiltrække kunder ved at gøre produktet bedre end konkurrenternes. I stedet misbrugte Google sin markedsdominans som søgemaskine ved at favorisere sin egen sammenligningstjeneste i søgeresultaterne og nedgradere konkurrenternes. Det, Google har gjort, er ulovligt efter EU's konkurrenceregler. Det har frataget andre virksomheder muligheden for at konkurrere og innovere på fair vilkår. Og frem for alt har det frataget de europæiske forbrugere et reelt udvalg af tjenester og de fulde fordele ved innovation."

Google har favoriseret sin egen prissammenligningstjeneste systematisk siden 2008

Googles flagskib er søgemaskinen, der leverer resultater til forbrugere, som betaler for det med deres data. Næsten 90 % af Googles omsætning stammer fra reklamer, herunder de annoncer, der udløses af søgninger.

I 2004 gik Google ind på det separate europæiske marked for prissammenligning med et produkt, der først hed „Froogle". I 2008 blev det omdøbt til „Google Product Search", og siden 2013 hedder det „Google Shopping". Ved markedsintroduktionen fandtes der allerede etablerede udbydere. Et internt Google-dokument fra 2006 konkluderede: „Froogle just doesn't work."

Prissammenligningstjenester er stærkt afhængige af trafik for at være konkurrencedygtige. Mere trafik betyder flere klik, flere salg og flere forhandlere, der vil liste deres produkter. Fordi Google dominerer den generelle søgning, er Google-søgningen en afgørende trafikkilde for enhver prissammenligningstjeneste.

Fra 2008 ændrede Google sin strategi grundlæggende på de europæiske markeder. Sin egen sammenligningstjeneste placerede Google systematisk højt eller helt øverst i søgeresultaterne, mens konkurrenterne blev ramt af generiske søgealgoritmer med kriterier, der skubbede dem nedad. Googles egen tjeneste var undtaget fra disse nedgraderinger. Resultatet: Googles shopping-tjeneste var langt mere synlig for forbrugerne end alle konkurrenter.

Det strider mod EU's konkurrenceregler, fordi Google misbruger sin markedsmagt i søgning

En dominerende markedsposition er ikke i sig selv ulovlig efter EU-retten, men dominerende virksomheder bærer et særligt ansvar for ikke at misbruge deres position til at begrænse konkurrencen – hverken på det dominerede marked eller på tilstødende markeder.

Kommissionen fastslog, at Google siden 2008 (i Tjekkiet siden 2011) har haft en dominerende position inden for generel internetsøgning i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – alle 31 EØS-lande – med markedsandele som regel over 90 %. Google indførte selvfavoriseringen i 13 EØS-lande: Tyskland og Storbritannien (januar 2008), Frankrig (oktober 2010), Italien, Nederlandene og Spanien (maj 2011), Tjekkiet (februar 2013) samt Østrig, Belgien, Danmark, Norge, Polen og Sverige (november 2013).

Selvfavoriseringen får Googles egen trafik til at eksplodere og konkurrenternes til at styrtdykke

Allerede på desktop går omkring 95 % af alle klik til de første ti generiske resultater på side 1 (topresultatet alene får omkring 35 %). Det første resultat på side 2 får kun omkring 1 %. Flyttes topresultatet til position 3, halveres klikkene allerede. På mobile enheder er effekten endnu mere udtalt.

Gennem disse metoder steg trafikken til Googles egen sammenligningstjeneste, mens konkurrenternes trafik faldt kraftigt:

Kommissionen baserer sin afgørelse på terabytevis af søgedata og interne dokumenter

Til sin afgørelse har Kommissionen indsamlet og gennemgået et bredt spektrum af beviser, blandt andet:

1. Interne dokumenter fra Google og andre markedsaktører.
2. Cirka 5,2 terabyte reelle Google-søgeresultater – omkring 1,7 milliarder søgninger.
3. Eksperimenter og undersøgelser af, hvordan synlighed i søgeresultater påvirker forbrugeradfærd og klikrate.
4. Finans- og trafikdata om den kommercielle betydning af synlighed og nedgradering i Google-søgningen.
5. En omfattende markedsundersøgelse blandt flere hundrede virksomheder, både kunder og konkurrenter.

Google skal betale og behandle sin tjeneste som enhver anden konkurrent

Bøden på 2.424.495.000 € afspejler overtrædelsens varighed og alvor og blev beregnet ud fra den omsætning, Google har opnået med sin prissammenligningstjeneste i de 13 berørte EØS-lande.

Google blev forpligtet til at stoppe den ulovlige adfærd inden for 90 dage og ikke fortsætte nogen tilsvarende praksis. Konkret skal Google anvende de samme procedurer og metoder til placering og visning for konkurrerende sammenligningstjenester i sine søgeresultater som for sin egen tjeneste. Kommissionen overvåger overholdelsen, og Google skal rapportere regelmæssigt.

Overtræder Google kravene, risikerer selskabet tvangsbøder på op til 5 % af Alphabets gennemsnitlige daglige globale omsætning. Derudover kan Google sagsøges for erstatning ved nationale domstole af enhver person eller virksomhed, der er blevet skadet af dens konkurrencebegrænsende adfærd – noget, som EU's direktiv om erstatningssøgsmål i konkurrencesager gør lettere.